Blomster på den nemme måde

Blomster på den nemme måde

Hvad gør du når du køber en buket blomster? Sætter den i en vase med vand? (det er i hvert tilfælde dét man som regel gør ikk’?)

Kunne du ikke nogen gange ønske dig lidt inspiration til at gøre noget anderledes med din buket?

Jo, det tænkte jeg nok :-)

Så derfor får du lige et lille fif til hvordan du hurtigt og nemt kan forvandle din helt almindelige buket til noget helt andet end “den sædvanlige “.

Her har jeg brugt nogle små firkantede glas, men det kan jo også være små sennepsglas eller hvad du nu har - bare husk på at det er godt med et ulige antal - og så er det altid godt at placere det samlet og stille et lys sammen med. Et godt rustikt bloklys tager sig ofte lækkert ud sammen med det.

Men hov - inden du snart hopper videre til noget andet her på cyberspace - så læs lige dette her - for dét er bare hammer godt syns jeg! Og så er det dokumenteret:

Blomster gør dig lykkelig! Nyere forskning ved The State University of New Jersey viser, at det at omgive sig med blomster gør dig til et gladere menneske. 10 måneder fulgte forskerne en gruppe personer, der både levede med og uden blomster i deres hjem i perioden. Den omfattende undersøgelses konklusioner var bl.a., at blomster har en øjeblikkelig effekt på vores lykkefølelse. Alle testpersoner smilte oprigtigt og oplevede en følelse af taknemmelighed, når de modtog en buket blomster – uanset hvor i verden de var fra, eller hvilken alder de havde.

Kilde: www.isabellas.dk og hele afhandlingen kan du læse her: The State University of New Jersey

Jeg siger bare YES! (for det er nemlig dét jeg altid har gået og tænkt og det er bl.a dét der giver mig lyst til at inspirere dig til at have blomster i hjemmet).

P.S. Ikke nok med at det nu er dokumenteret at blomster rent faktisk gør os lykkeligere- så oplever jeg at flere og flere får interesse for det nære i livet. Det er jo hot at hækle, dyrke yoga og hygge i hjemmet - OG der er blevet meget større interesse for selv at lave smukke og personlige blomsterarrangementer. Denne stigende interesse mærker jeg også hosblomsteridéer.dk - og det gør mig glad i skraldet! For jeg ved selv hvor meget godt det gør.

Mange glade blomsterhilsener fra

Annie Dorthe Sandholm Blomsterinspiratør

Bliv mere inspireret på www.blomsterideer.dk

Rigtig glædelig jul!!

Rigtig glædelig jul!

Så er det godt nok ved  - sådan rigtigt at være juletid... uhh - jeg syns der er fart over feltet! Hvad med dig?

Lige et godt lille råd: Tag en halv time ud af dagen og brug den på noget du holder af at gøre - som f.eks. lige at anrette nogle blomster, klippe et par grene eller bare gå ud i naturen og samle nogle smukke former til din næste dekoration. Det giver helt vild god energi og glæde!

Jeg vil gerne ønske dig en rigtig glædelig jul og et fantastisk dejligt nytår!

Glæder mig til vi "ses" i 2014! 

Mange julehilsener fra

Annie Dorthe Sandhom,

Din Blomsterekspert

Blomsteridéer.dk

Luciadag - Plant et lys!

Lucia kommer af latin “Lux” som jo betyder lys. Og hvad kunne passe bedre end atsætte sig ned og plante et lys i en smuk grankogle fra naturen? Ikke noget vel :-)

Så det er da bare med at slukke for PC’en, det kunstige lys og alt det andet larm fra hverdagen og tillad dig selv at komme helt ned på jorden og være i nuet - og plant et lys.

Lidt inspiration fra mig til dig:

2 stk. olivenkviste. 1 juletræslys. 4 stk. grankogler (de helt almindelige lange du kan finde i skoven). 1 stk. pyntebånd (ca. 30 - 40 cm). 1 lille lysholder med kort stang.

Jeg ønsker dig en skøn dag - måske med nyplantede lys i dit hjem:-)

Mange hilsener fra

Annie Dorthe Sandholm Blomsterinspiratør

P.S. Mangler du flere idéer til jul i dit hjem, så er der stadig mulighed for at købe min bog “Min jul med blomster” - det er den perfekte julegaveidé til en du holder af.